Jørgen Munck Rasmussen:
Husk at leve, mens du gør det Fra dødsangst til livsglæde
Husk at leve, mens du gør det – lev, som om hver dag er den sidste – vi skal alle dø, men ingen kender dagen.
Jørgen Munck Rasmussen fortæller om og læser op af nogle af sine bøger. Han har skrevet flere bøger om gladiatorer, for hvem døden hele tiden var nærværende, han har skrevet om gravskikke hos etruskerne, egypterne og romerne, og han har skrevet om John Keats, den unge engelske digter, som døde i Rom af tuberkulose i 1821.
Han vil desuden fortælle om historiske begivenheder, hvor døden spillede en væsentlig rolle.
Fra at være et alvorligt og trist foredrag bevæger foredragsholderen sig over de mere lyse sider af tilværelsen. For vi mennesker oplever også at være lykkelige.
- Hvordan bliver man det?
- Kan man købe sig til det?
- Kan man øve sig på det?
JMR fortæller om lykkesituationer, som han selv har oplevet. Og han drager publikum ind i at fortælle om deres „lykkeoplevelser“.
Foredraget begynder således: Den 19. September sejlede den engelske digter John Keats sammen med maleren og vennen Joseph Severn med skib fra Gravesend i Themsen mod Italien. John Keats led af den alvorlige sygdom tuberkulose, og det var lægernes råd, at han skulle „overvintre“ i Rom, hvor klimaet var meget bedre end i London. Det skulle blive en meget hårdere rejse, end de havde forestillet sig.
JMR slutter med at læse en historie, hvor hovedpersonen får lovning på et evigt liv.
- Forespørgsel på foredrag:
- Fastnet: 5581 0028, Mobil: 2532 0010
E-adresse: joergenmunck@rasmussen.mail.dk
- Hjemmesider:
- www.vintilvand.dk og www.forlagetmunck.dk
|

Jørgen Munck Rasmussen
Foredrag:
Akvædukten, muren og vejen Fra nutidens ruiner til fortidens levende mennesker.
Børn er livets mening Lad lykkens dør stå åben.
Den lille terrorist Væk fra døden – tilbage til livet.
Husk at leve, mens du gør det Fra dødsangst til livsglæde.
Over isen Fra krig til samarbejde. |