Foredrag.net er et levende netværk, som mødes cirka 6 gange årligt. Vi foretager os lærerige ting sammen, eksempelvis holder vi miniforedrag for hinanden med feedback, vi udfordrer os selv på klatrevæg (Tak Mikael!) og vi følger hinandens udvikling, både som foredragsholdere og som mennesker.

Deltagelse i netværket bygger nærvær og det er et krav, at man møder op til vores workshops/møder. Vi har venteliste for optagelse i netværket, og vælger frit blandt interesserede, for at sikre så stor en bredde i hvad vi tilbyder af foredrag som muligt, samtidig med at vi forbliver en overskuelig gruppe, der netop kan følge hinanden tæt.